Sådan ser min arbejdsuge ud

Mit ur ringer kl.05 🌞
Jeg står op, børster tænder som det FØRSTE. Jeg hader smagen af morgen ånde - bvadr. Så sætter jeg kaffe over og tømmer opvaskemaskinen. Min kæreste sætter altid opvaskemaskinen i gang inden han går i seng, og han hader at vågne op til "brugt" køkken. Så jeg har gjort det til en vane at ryde opvasken og dække morgenbord.
Derefter sætter jeg mig med min frisklavet kaffe og min telefon, og åbner @headspace. Jeg går direkte på "today" hvor Headspace altid starter med med fem dybe vejrtrækninger og en lille, 3-5 min. video.
👩💻Ca kvart i 6 går jeg på mit kontor og starter min studietid. For tiden lærer jeg mig Simplero. De har gode How to's og @simplerouniversity. For at jeg ikke skal gå kold og miste motivationen, har jeg to- tre kurser/ emner jeg skifter imellem. Mine alternativer er @notion og @thelittledesigncorner. Er jeg meget træt - som man godt kan være på det tidspunkt. tager jeg en youtube video indenfor et af mine emner.
Kl. 6:45🪴
vækker jeg min søn. Han er ret glad for at snooze mig "bare fem minutter mere mor", "jeg lover jeg står op om ti minutter" og den dur. For ikke at blive vanvittig, bruger jeg tiden på at ordne vasketøj. Han har alligevel værelse i kælderen, hvor vores bryggers er. Så hører jeg P1 eller podcasts og leger pendul mellem teenageværelse og vaskeøjs bunkerne.
Kl. 7:00
Spiser vi morgenmad
Kl. 7:45🚶🎧
Sender jeg drengen i skole og drager selv ud på min morgentur med lydbog i ørerne. Medmindre jeg skal til morgen/formiddagstime i Fysisk Form. De dage fortsætter jeg enten på kontoret eller med opvask, vasketøj, oprydning etc. = Husholdning, indtil jeg skal til trænning. Er der lang tid til trænning, tager jeg en work-box inden.
Når jeg kommer hjem fra motion, spiser jeg lidt, laver mig en kop kaffe og går på kontoret.
Work 👩💻
Min arbejdsdag er inspireret af og planlagt efter en masse forskellige produktivitetsbøger. Gamle klassikere som GTD, Full Fouc Planner og Bullet journal, men også nyere og andre bøger. Min lydbogs rutine kan du se mere om i en anden kommende blog. Jeg deler mit arbejde op i 1,5 times work-bokse. I en work-box er jeg koncentreret om den samme opgave. Hvad work-boksene skal indeholde, planlægger jeg ved mit start-up. Når jeg starter en work-box sætter jeg et ur på 25 minutter. Når uret ringer ryster jeg hovedet og sørger for at jeg stadig er på rette spor og ikke røget ud af et sidespor. Strækker mig lidt og ændrer måske på hævesænke bordet.
1. box : Fokuseret arbejde. Jeg er skarpest og mest koncentreret først på dagen. Derfor er min første box reserveret til fokuseret arbejde. Jeg beslutter dagen før, ved shut down, hvad jeg arbejder med. Fokuseret, eller koncentreret arbejde er altid den første box, så der ikke når at opstå alt for meget andet de kan tage mit fokus. Jeg tilstræber ogå at vente med at tjekke mails inden min fokus box.
2. box: Start up. Jeg tjekker alle mine inbokse. Går min Daily hub igennem i Notion Skriver to do'es for dagen og top tre. Top tre er de tre ting jeg prioriterer højest. Som jeg skal nå i løbet af dagen.
3. work box:
Arbejde indenfor dagens emne/overskrift. Mine hverdage har en overskrift. Det betyder at jeg arbejder med dagens overskrift/tema i min arbejdstid. De kan skifte og der kan være forskel på om de er reserveret hver uge eller "kun" hver fjortende dag eller en gang om måneden. P.T er mine overskrifterer :
🔐Mandag/ Privat: Aula, BBU, Famileretshuset, Forsikringer, Banker, Optiker, Hus, Lejere, Airbnb, Lejlighed, Koordinering af familiekalendre. Demens koordinator, Planlægning af familiefrokoster.
🎭Tirsdag/ Bornholms teater: Arbejde vedrørende bornholms teater.
💌Onsdag/Opsøgende: Jobansøgninger. LinkedIn henvendelser. Kaffeaftaler. Tidligerer kolleger og kunder.
💡Torsdag/Indhold: Blog posts. Instagram opslag. LinkedIn artikler. Online produkter.
📒Fredag/ Regnskab: Jeg har reserveret mine fredage til regnskab og planlægning af den kommende uge. Udover at bogføre de kvitteringer og regninger der er kommet i løbet af ugen, Afsutter jeg ugen med at skrive en week review i Notion. Jeg planlægger den kommende uge ved at se på om overskrifterne på dagene passer med de opgaver jeg har liggende. Jeg skriver ind i mine Fokuseret work boxe hvad jeg skal lave. Jeg retter i det hele taget min google kalender til, med alt hvad jeg ved. Så det er tydeligt hvor meget tid jeg har og hvad jeg regner med at kunne nå.
Kl.16:30
Gennemgår jeg min "daily non negotiable" Jeg har ofte nået en del af mine non negotiable i løbet af dagen, men jeg sørger for at tjekke og hakke af. Jeg tjekker mine inbokse en gang mere. Og retter næste dags work boxe til og google calender til. Slutteligt lukker jeg alle faner og ryder skrivebordet (på de gode dage)
I løbet af dagen holder jeg en ½-1 times frokostpause. Her følger samtidig (og vist ret forbudt ifølge sundhedsapostlene) med i sociale medier eller læser inspirerende blogposts.
❤️Kl.17
Går jeg i gang med at lave aftensmad efter jeg har sludret med min kæreste. I mens jeg laver mad, ser jeg næsten altid tedtalks eller nyheder. Jeg er heldig at min kæreste eller søn laver aftensmad de dage hvor jeg er i Fysisk form sidst på eftermiddagen.
Kl.18
Spiser vi. alt efter hvornår jeg kom igang, kan den godt blive syv....
19:30
Lektier med min søn. Opvask. Ser lidt tv med min kærester
21:00😴
Godnat. Jeg går i seng. Hører ca 20 minutters lydbog før jeg sover
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller opret dig som bruger for at skrive en kommentar